Spring til indhold

I balance

med krop, sind og sjæl

Jeg er uddannet Heart Intelligence Coach, Mindfulness Instruktør og Fysiurgisk Massør. Sideløbende studerer jeg Adminstrationsbachelor, med profil indenfor ledelse.

Jeg er født med en stærk intuition og vilje til at transformere og forløse emotionelle blokeringer. Desuden har jeg tidligere arbejdet som teambuilder og facilitator i foreningssammenhæng.

Jeg har “gået vejen” og har ved hjælp af min evne til introspektion og at lytte til min intuition, formået at tage hånd om min egen transformation ved hjælp af empatisk og accepterende opmærksomhed af og kærlighed til emotioner og følelser, samt det som er. Født med en særlig sensitivitet, har netop denne opmærksomhed været afgørende for mig.

Jeg er nok det man kalder en søgende sjæl. Jeg har rejst siden jeg var barn, har været på sejlads flere steder i verden, har flere små uddannelser i bagagen, er født med en uslukkelig tørst efter viden og oplevelser. Altsammen i søgen efter sandheden: Hvad skal vi her på Jorden og hvordan er man til? Og så når man er på egen hånd? For mig er svaret at lytte til hjertet. Til ens egen sandhed.

 

Med 5 års erfaring som massør, har mit fokus naturligt bevæget sig hen mod en personlig og helhedsorienteret behandling.
I behandlingerne blev det tydeligt at der var sammenhæng mellem ikke kun tanker og kropsspændinger, men også følelser og krop.
Det gjorde det naturligt for mig at blive coach, med udgangspunkt i hjertet.

Vision
Jeg tror på, at når den enkelte er i sjælelig, psykologisk og emotionel balance med sig selv, bliver det muligt at skabe et samfund, hvor mennesker intuitivt og naturligt kan virkeliggøre deres potentiale.

Mission
Min mission er, at hjælpe dig med at virkeliggøre dit sjælelige, psykologiske og emotionelle potentiale, i dig og med din omverden.